Program 2024

REJSEN I DIT LIV 14. - 26. oktober 2024


Sådan ser programmet for 2024 ud. Med forbehold for ændringer som følge af at aktiviteter i Indien f.eks. aflyses eller finder sted på andre dage end oplyst nedenfor. 

Dag 1 - rejsedag

Afrejse København med Qatar Air. Vi har et stop i Doha inden vi flyver videre til Amritsar.


Dag 3 - Vi kører op med bil op i Himalaya bjergene. En køretur gennem kuluturel mangfoldighed og skøn natur til vores base.

Efter en god nats søvn, kører vi i bil mod Dharamsala. Undervejs vil du opleve Indiens mangfoldighed, og hvordan landskabet skifter efterhånden som vi kommer op i højderne. Undervejs holder vi chai pause.


Måske har du også lyst til en snack inden vi kører videreop i bjergene til Dharamsala, som vi når ud på eftermiddagen.


Vi skal bo på TARA-Jagori. Et retreatcenter beliggende i en lille landsby i rolige omgivelser.


Centeret drives af en indisk NGO, der arbejder for kvinders rettigheder. Vi håber, at lederen af NGO´en er hjemme, så du kan høre hendes gribende fortælling om stedet og organisationens arbejde. Efter aftensmaden mødes vi til aftenmeditation. Det gør vi iøvrigt på alle aftenerne.


Dag 5 - Op i skyerne, mindful walking, en fortælling om kærlighed og medfølelse - og naturligvis klosteret hvor Dalai Lama bor.

Idag tager vi op i bjergene til Nadi. Her vil du opleve de smukke Himalaya bjerge tæt på. Faktisk står du på et af dem. Vi går ned til den tibetanske børneby, hvor flygtningebørn går i skole. Skolen kan huse op til 1000 børn. Det er i denne by H.H. Dalai Lama bor. Efter frokost i byen viser vi dig hans residens og klosteret, og du har tid på egen hånd til at shoppe alt fra buddhastatuer til tørklæder. Det er en rigtig backpacker by, så der er masser af turister, pilgrimme, munke og nonner. Befolkningen er hovedsageligt tibetansk.

Dag 9 - En gribende fortælling om flugt, netværk og sammenhold.

I dag skal du på tur til et andet buddhistisk kloster i nærheden.


Denne gang drejer det sig om det ubeskriveligt smukke nonne kloster Dolma Ling.


Du vil blive vist rundt af en nonne inden vi sætter os til et kort møde med den ledende nonne på stedet.


Hun kan fortælle indgående om livet på klosteret og besvare alle dine spørgsmål om dette. Elin og John håber, at du også får mulighed for, at møde nonnen som de sponsorerer uddannelse og ophold for.

Dag 11 - Tanker til alle, gode ønsker. Vi samler vores tanker og indtryk og slutter med en smuk ceremoni.

Idag er vores sidste dag på Jagori. Vi tager den i "low key".


Hvad har du lyst til at genbesøge? Vil du bare nyde det pragtfulde retreatcenter med en god bog? Måske vil du shoppe i supermarkedet, som ligger en halv times gang fra Jagori.


Om aftenen går vi over på Dolma Ling klosteret hvor nonnerne har forberedet en utrolig smuk lysceremoni til os.


Vi tænder 1000 lys og sender gode ønsker og tanker til dem vi kender - og dem vi ikke kender.

Dag 12 - Sidste dag i Indien.

Idag checker vi ud fra Jagori.


Vi tror, at du vil ønske at komme tilbage til dette skønne sted. Vi kører retur til Amritsar, spiser frokost undervejs og når frem til hotellet i løbet af eftermiddagen.


Der er mange ting at se i Amritsar. Du bor jo midt i byen, så der er forretningerne og cafeerne lige omkring dig.


Så er der selvfølgelig Det Gyldne Tempel, som du måske har lyst til at gense.


Hvis du vil, så kan du tilkøbe en tur til Wagah Border - grænseovergangen til Pakistan.


Hver eftermiddag udspiller der sig en spektakulær ceremoni, som ikke findes magen til, og som markerer, at grænseovergangen lukker for dagen.


Grænsevagterne optræder med forskellige ritualer på hver side af grænsen. Meget farverigt, mærkeligt - og herligt indisk.

Dag 2 - ankomsten og mødet med fællesskaber, venlighed, nysgerrighed og åbenhed.

Vi ankommer til Amritsar, og nu vil du rigtigt opleve Indiens mangfoldighed og virvar af indtryk. Du skal bo centralt, så du nemt kan opleve det smukke Gyldne Tempel, som er sikhernes største helligdom, og måske det smukkeste du nogensinde har set. Hver dag bespises 50.000 gæster gratis af frivillige. Du er meget velkommen til, at give et nap med opvasken og i fremstillingen af chapatis. Elin og John viser hvordan. I Amritsar møder vi vores lokale guide, som følger med os gennem hele vores ophold i Indien.


Dag 4 - Konsolidering, det er her vi er.

Mens vi er på Jagori, så starter alle dage med yoga. Alle kan være med, for vores yogalærer tager udgangspunkt i holdets og den enkeltes erfaringer.


Efter morgenmaden får du muligheden for at fordybe dig i den personprofil, som du fik besvaret inden du rejste fra Danmark. Den tjener som inspiration til hvilke spørgsmål du kan søge svar på i løbet af dit ophold.


Om eftermiddagen går vi tur til det nærliggende og helt fantastisk smukke buddhistiske Gyatso kloster, hvor Hans Hellighed 17. Karmapa Ogyen Trinley Dorje bor i eksil når han er "hjemme".


Vi skruer op for nærvær og opmærksomhed med meditation på stedet. Hvis vi er heldige, så rammer vi et tidspunkt hvor munkene chanter. Du får lyst til at besøge Gyatso igen. Hvilket du også får rig mulighed for.


Dag 6 - Fordøjelse og eftertanke.

En rolig dag i eget tempo. Der er naturligvis yoga om morgenen og fælles meditation. På denne dag kan du reflektere, skrive dagbog, gå på opdagelse i landsbyen, samle op på dine tanker hos Elin og John eller bare slappe af i den skønne have. 

Dag 7 - En del af noget større, traditioner og respekten for alt levende.

Idag skal du opleve Norbulingka instituttet. Det er kulturcenter for tibetansk kunst og håndværk. Her kan du se, hvordan tibetanerne holder deres kultur vedlige. Det er et stort område beliggende i en ualmindeligt smuk park, med små broer over rislende bække, et smukt tempel og en masse værksteder. Du har også muligheden for, at købe flotte tørklæder, tøj, buddha statuer, malerier og meget andet. Her kan du iøvrigt være helt sikker på kvaliteten.


Om eftermiddagen vil du måske med en tur til det lokale buddhistiske dyrehospital, hvor vilde dyr bringes på benene igen efter skader eller sygdom.


Du kan også gå med til landsbyen, hvor der hersker fred og ro - og masser af smil og stor interesse. Her kan du hænge ud på en café eller sidde lidt under det gamle træ, hvor guruer har holdt til gennem alle tider. Det kan også tænkes, at Elin og John finder på et helt tredje forslag.

Dag 8 - Mød kærlige, kloge og karismatiske Jetsunma Tenzin Palmo.

Idag er et af turens højdepunkter! Vi tager på tur gennem themarker og landsbyer til den højtstående og meget respekterede nonne Jetsunma Tenzin Palmo ved byen Palampur.


Hun bor på klosteret DGL Nunnery. Undervejs i løbet af dagene har du måske fået en masse inspiration til de store spørgsmål i livet.


Dem vil du få mulighed for at stille på dette eksklusive møde. Jetsunma Tenzin Palmo har levet i alene i en grotte i bjergene i sammenlagt 10 år. Hun har skrevet flere bøger, og er en velanset lærer i den buddhistiske dharma.


Dette plejer, at slå benene væk under deltagerne på REJSEN I DIT LIV og være en uforglemmelig oplevelse. Vi tager forbehold for Jetsunmas planer, krydser fingre for at det lader sig gøre - og ellers hiver vi noget andet op af hatten i samme boldgade.

Dag 10 - Dit eget tempo i byen hvor Dalai Lama bor og et møde med en lama.

Idag tager vi en tur til Mcleod Ganj igen. Vi tager afsted efter morgenmaden og spiser frokost i byen.


Du har dagen til rådighed i byen - selvom byen er lille så er der et væld af muligheder. Måske har du bare lyst til at gå rundt i gaderne mellem munke og nonner,eller sidde på en café og nyde en god

kop cappucino.


Måske skal du købe souvenirs med hjem eller sidde stille på Dalai Lamas kloster og nyde den særlige og andægtige stemning.


Om eftermiddagen håber vi at have aftale med den meget karismatiske, indsigtsfulde munk Chamtrul Rinpoche i hans Dharma Center midt i byen.

Dag 13 - Hjemad med ny inspiration.

Idag går turen hjem mod Danmark. Vi skal nå et fly om natten mod Doha, hvorfra vi rejser videre mod  Danmark.

Det skal du vide om vores ophold.

Generelt om at være med på REJSEN I DIT LIV

Vi spiser kun vegetarisk og udelukkende på steder med god hygiejne. Vi drikker ikke alkohol og rygning er forbudt på selve retreat centeret.


På retreatcenteret bor vi i rummelige værelser med eget bad og toilet. Der er adgang til rent drikkevand på Jagori. 


Vi er ude på landet i Indien, så værelserne er enkle men rene.


Efter måltiderne på Jagori vasker vi selv op efter os. Det bliver hurtigt en rutine og er ikke spor besværligt. 


Der er wifi ved hovedbygningen.



Om retreatcenteret Jagori Grameen.

Vi fylder det meste af retreatcenteret og har alle faciliteter til vores rådighed. 


Vi holder meget af Jagori som er drevet af en organisation, der arbejder for kvinders vilkår i det indiske samfund. Organisationen driver blandt andet "safe houses" og påvirker den lokale politikudvikling og adminstration i et samarbejde med lokalbefolkningen. 


Du vil formentlig møde unge piger og mænd som er på kursus i dagtimerne hvor de lærer om f.eks. mødeledelse, taleteknik, jura og menneskerettigheder. 


Lederen af Jagori Grameen - Abhas - er en meget nær ven af Elin og John.